Søbunden er levested for en righoldig og varierende smådyrsfauna (benthos), der danner dyresamfund tilpasset de livsbetingelser, der er behæftet med den respektive dybde/dybdezone. Klik her for at se mere om søbundens opdeling i zoner. Det er særligt forhold som bundvandets iltindhold, habitatrigdom (forekomsten af levesteder), fødeforhold og fiskeprædation, der er afgørende for faunaens beskaffenhed.
Ved smådyrsundersøgelser i søer skelnes der mellem bredzonefaunaen, der typisk indsamles i dybden ud til 1-1½ m, og bundfaunaen på dybere vand. Økologisk set giver smådyrsfaunaen ikke alene vigtig information om miljøet på søbunden, men bunddyrene har også en helt central rolle som omsættere af organisk materiale og fungerer som vigtig føde for fisk, padder og fugle.
En undersøgelse af bundfaunaen foretages med en kajakprøvehenter, der udtager et fast udsnit (areal) af bunden. I laboratoriet bestemmes smådyrene til art eller gruppe, og antallet af dyr gøres op. Da prøverne repræsentere et fast areal, er det muligt at kvantificere dyrenes tæthed og biomasse, hvilket sammen med artssammensætningen og en eventuel størrelsesfordeling af dyrenes er interessant i sammenkædningen med de miljømæssige forhold og prædationstryk fra fisk. Eksempelvis er iltforholdene den styrende faktor for faunaens sammensætning og alsidighed. Endvidere ses en generel negativ sammenhæng mellem tætheden af bunddyr og tætheden af karpefisk (> 10 cm) i den periode, hvor fiskenes fødesøgning er på sit højeste (se figur). Typiske grupper af bunddyr er dansemyg, glasmyg, orme og ærtemuslinger.
Meget fiskerige og uklare søer rummer aldrig en betydelig bundfauna, mens de klarvandede søer med en talfattig bestand af fredfisk oftest rummer en tæt bundfauna. |
|
Bredzonen er levested for en særlig alsidig og mangfoldig fauna af smådyr, der er et resultat af en stor habitatrigdom, rigeligt med ilt og gode fødeforhold. En undersøgelse af bredzonefaunaen foretages oftest med en vandketsjer, og foregår langs med bredden ved strøg med ketsjeren over de forskellige typer af bund og vegetation i søens sol- og skyggesider. Ketsjerprøven indsamles så vidt muligt standardiseret og suppleres med en pilleprøve med pincet på fast substrat. En ketsjerprøve er vanskelig kvantificerbar, men vil kunne give et rimeligt billede af mængde/dominans forhold mellem dyregrupperne mere end eksakte tal for tætheden af dyr. Endvidere vil det være muligt at udpege rød-/gullistede samt andre følsomme eller karakteristiske smådyr. Størrelsesfordelingen af udvalgte grupper af smådyr vil samtidig kunne belyse faunaens funktion som fødekilde for fiskene, som illustreret på følgende billeder.
  |
| Bredzonefaunaen hhv. præget af mange små og enkelte meget store dyr i den fiskerige sø (th.) og af dyr i mange størrelser i den mindre fiskerige sø (tv.). |
Smådyrsundersøgelser har over en årrække været en fast del af vort arbejde, hvorunder vi har medvirket til at udvikle undersøgelsesprogrammer i vurderingen af bundfaunaens økologiske funktion og betydning som fiskeføde, samt undersøgt faunaens udvikling i forbindelse med sørestaureringsprojekter, f.eks. Furesøprojektet 2002-2005. Siden 2004 har bundfaunaundersøgelser indgået som en del af det nationale overvågningsprogram (NOVANA).
Vi tilbyder:
- Bundfaunaundersøgelser, herunder prøvetagning, udsortering, bestemmelse samt kvantitative beskrivelser af faunaens tæthed og biomasse, iht. kravene i NOVANA.
- Effektundersøgelser af bundfaunaen i forbindelse med sørestaureringsprojekter, samt undersøgelser målrettet en vurdering af bundfaunaens økologiske funktion og betydning og funktion som fødekilde for søens fisk mv..
- Undersøgelser af bredzonefaunaen, herunder beskrivelser af mængde-/dominans forhold, udpegning af sjældne eller særligt følsomme smådyr, samt vurdering af faunaens funktion som fødekilde for søens fisk og nyttevirkning for vandplanternes trivsel.
- Kvantitative undersøgelser af bredzonefaunaen i form af stenprøve- og planteundersøgelser, f.eks. som effektstudier af sørestaurering.