Danmark har omkring 1000 navngivne søer, hvoraf hovedparten er større end 5 ha. Selvom søerne kun udgør 1,4 % af Danmarks areal, kan deres landskabelige og rekreative værdi næppe overvurderes. Siden midten af firserne har en række større søers vandkemi, dyre- og planteliv været genstand for intensive undersøgelser, og vores viden om søøkologi er efterhånden stor. Danmark er derfor i dag blandt de absolut førende indenfor søøkologi og sørestaurering, og her har Fiskeøkologisk Laboratorium været med fra starten.

Desværre er flertallet af vore søer i mere eller mindre grad påvirket af forurening, men i mange tilfælde kan søerne hjælpes på rette vej. Ofte er det en ubalance i søens plante- og dyreliv, der fastholder søen i en dårlig tilstand med uklart vand og algeopblomstringer. Første skridt på vejen er som regel at kortlægge tilstanden, og her bistår vi med at indarbejde undersøgelserne i en handleplan. Endelig forestår vi selve projekteringen, undersøgelser og udførelsen af eventuelle forbedringstiltag.

Vi tilbyder:

  • Fiskeundersøgelser
  • Smådyrsundersøgelser
  • Planktonundersøgelser
  • Vegetationsundersøgelser
  • Undersøgelser af vandkemi og fysiske forhold
  • Sørestaurering
  • Plejeplaner/udredningsopgaver