Kurserne tilsigtes at give kursusdeltagerne de rette redskaber og forståelse til at kunne udføre proceduren i praksis.

Vi tilbyder:

  • Kursus i biologisk vandløbsbedømmelse efter forskrifterne i Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Kurset tilrettelægges med en feltsekvens, laboratoriearbejde og undervisning, hvor kursisterne får øvelse i prøvetagning, udsortering/bestemmelsesarbejde af smådyr og bedømmelse af faunaklasse i DVFI. Der kommes ind på brugen af faunaklasse, vandløbskvalitet og målsætning i den administrative forvaltning af vandløb.
  • Kursus i skånsom vedligeholdelse og pleje af vandløb. Kurset tilrettelægges med en feltsekvens og undervisning, hvor kursisterne bl.a. får indblik i nyttevirkningen af arbejdet i forhold til vandløbets vandplanter, smådyr og fisk, samt målsætning.
  • Kurser med andet ferskvandsbiologisk relevant indhold tilrettelægges gerne efter ønske.