Overvågning af ålegræs og makroalger

Eutrofieringen af de indre danske farvande fremstår som en trussel imod de marine økosystemer. For at måle tilstanden af de kystnære marine økosystemer, har man valgt at benytte ålegræs som indikatorart.

Således er ålegræssets udbredelse tæt knyttet til vandets klarhed og dermed lysmængden ved bunden. Dette gør arten til en glimrende indikator for miljøkvaliteten i havet og dybdeudbredelsen af netop ålegræs er valgt som redskab i forvaltningen. Ligeledes benyttes især udbredelsen eutrofieringsbetingede arter af makroalger bl.a. Ectocarpus sp. og Pilayella sp., bedre kendt som fedtemøg, som en indikator for næringsstofniveauet.

For at give forvaltningerne et overblik over havmiljøets tilstand i de indre danske farvande, består NOVANA-programet for 2011-2015 bl.a. af et overvågningsprogram for både ålegræs og makroalger.

Fiskeøkologisk Laboratorium har en lang erfaring med overvågning af miljø og naturforhold i de danske farvande, senest i forbindelse med den faste Fehmern Bælt forbindelse og har for nyligt tilknyttet en marinbiolog med erhversdykkercertifikat.

Dette gør os i stand til at tilbyde:

  • Undersøgelser af ålegræssets dybdegrænse og dækningsgrad via paravanedykning og punktdykning iht. NOVANA.
  • Undersøgelser af makroalgers udbredelse samt artsbestemmelse af makroalger iht. NOVANA.
  • Undervandsvideooptagelser enten via dykker eller via paravane eller slæde. Disse optagelser logger kontinuert GPS-positioner således, at man kan stedfæste præcis, hvor optagelserne har fundet sted.